Den obligatoriske uddannelse er for dig
der er nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant eller udpeget leder. Formålet med arbejdsmiljøuddannelserne er at styrke det forebyggende arbejde og at effektivisere arbejdsmiljøorganisationens arbejde. Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse henvender sig til arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen.
Arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere skal gennem arbejdsmiljøuddannelsen erhverve sig den nødvendige viden om arbejdsmiljø og om metoder til at varetage sikkerheds- og sundhedsmæssige opgaver. Uddannelsen skal medvirke til, at samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet sker på en systematisk måde. Desuden skal uddannelsen give arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere kompetencer til at integrere arbejdsmiljø i virksomhedens strategiske ledelse og daglige drift
Se mere om AMO på vores sider om definitioner på AMO og valg til AMO.
Et godt sted at tage arbejdsmiljøuddannelsen
Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse til arbejdsmiljørepræsentanter og ledere i arbejdsmiljøgruppen udbydes mange forskellige steder. Vi kan anbefale Apropos Kommunikation, der – udover at leve op til de faglige krav – forstår at formidle det lidt tørre stof, som arbejdsmiljø godt kan være for nogen, på en levende og attraktiv måde. Deltagerne inspireres og bliver engagerede ‘miljøfolk’ – der er ingen, der gaber sig gennem kurset hos Apropos Kommunikation.Apropos Kommunikation tilbyder den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse til både det private og det offentlige arbejdsmarked. Kurserne er åbne for alle med jobfunktioner og/eller interesse for arbejdsmljø, sikkerhed og sundhed. Apropos Kommunikation er autoriseret udbyder af arbejdsmiljøuddannelsen.
Underviserne er Henning Dons, Niels Peter Nielsen og Peter Kamvig m.fl.. Kurserne tilrettelægges, så de i høj grad tager udgangspunkt i deltagernes viden og erfaringer fra egen arbejdsplads. Der er også mulighed for firmakurser.
Arbejdsmiljøloven er ændret, så arbejdsgiveren skal tilbyde arbejdsmiljøgrupperne supplerende arbejdsmiljøuddannelse, mens de sidder i arbejdsmiljøorganisationen – det første år svarende til to dage og derefter svarende til halvanden dag om året. Hos Apropos Kommunikation tilbydes flere forskellige arbejdsmiljøkurser – læs mere om forskellige kurser i deres kursuskatalog.
Bemærk at
der er ERFA grupper for APV Plus brugere, hvor både arbejdsmiljøforhold og APV Plus drøftes.