Idéer
Det er heller ikke sikkert, at alle vores idéer er lige gode – måske har vores kunder nogen, der er bedre. Derfor opfordrer vi alle vores kunder til at kontakte os, hvis der er forslag, ønsker til forbedringer eller til nye tiltag. Nye rapporter og funktioner er derfor ofte inspireret af kundernes ønsker eller forslag. Der kan også være så specielle ønsker, at vi er nødt til at udvikle noget specielt for en kunde. Det er vigtigt at få alle idéer på bordet, og det får vi kun gennem en god dialog – kontakt os derfor altid hellere en gang for meget end en gang for lidt.
Visioner
Vores vision for APV Plus er et til enhver tid opdateret og veludviklet program baseret på en høj grad af arbejdsmiljøfaglig viden kombineret med brug af de nyeste it-teknologier, således at alle muligheder udnyttes optimalt. Vi ønsker ikke smarte faciliteter, blot fordi det er teknisk muligt, men ønsker at holde fast i opgaven og i målet – også selvom APV Plus måske bliver lidt mere ‘kedeligt’.
Vi ønsker programmer, der er brugervenlige – ikke kun på papiret – men også i den virkelige verden. At indlæring skal være nem, og at brugen af APV Plus gør arbejdet effektivt og giver udbytte. At der laves APV for at bruge det til noget – og ikke APV for APV’ens skyld p.g.a. lovgivning!
ERFA gruppemøder
En af de bedste måder at få nye idéer og visioner på, er som nævnt ovenfor i et tæt samarbejde med APV Plus brugerne. Der afholdes derfor årlige ERFA gruppemøder, hvor både ny funktioner til APV Plus, korrektion af eksisterende skærmbilleder, funktioner m.m. drøftes, foruden der på hvert møde er 1 – 2 arbejdsmiljøfaglige emner.
ERFA gruppemøderne afholdes i tilknytning til den årlige arbejdsmiljøkonference i Kolding, så der er mulighed for at kombinere de to ting, da ERFA gruppemødet afholdes i Fredericia, hvilket gør det lettere for de af vores brugere, der kommer langvejs fra.
Bemærk at
der er et forum for APV Plus brugere, hvor både arbejdsmiljø og APV samt APV Plus drøftes.